Danish Anti Fire

PRODUKTIONEN

AL BRANDIMPRÆGNERING FOREGÅR PÅ VORES PRODUKTIONSANLÆG I HOLSTED

For at sikre den bedste behandling af træprodukterne både før, under og efter brandimprægneringen, har vi investeret i spritnye anlæg til både imprægneringen og tørring. Vores produktionsanlæg har en kapacitet på ca. 9.000 m3.

BRANDIMPRÆGNERINGEN

Selve brandimprægneringsanlægget er et moderne computerstyret trykimprægneringsanlæg, hvor vi kan styre alle detaljer i imprægneringsprocessen og dermed sikre det helt rette vakuum og tryk, hvilket er det afgørende for at opnå en optimal gennemtrængning af brandimprægneringsvæsken i produkterne. Anlæggets elektroniske flow-meter garanterer nøjagtig optagelse af væske under imprægneringsprocessen.

Ved hjælp af anlæggets avancerede computerteknik kan vi hele tiden følge hele processen nøje og for hver produktion udskrives en automatiseret og detaljeret rapport om hele imprægneringsforløbet.

TØRRINGEN

Efter imprægneringen med Burnblock brandhæmmer, tørres træprodukterne i tørreovne.

Vores nye moderne tørreovne sikrer en skånsom og tilpasset tørring af træprodukterne. Ved hjælp af ovnenes fintfølende teknik kan vi nøje følge tørreprocessen og dermed opnå den helt rigtige fugtighedsprocent i træprodukterne.

Alt træ opbevares altid indendørs – både før, under og efter imprægneringen.